Bag Jonas Breums første udspil i eget navn står en feteret midt-vestjysk trio: Nephews Simon Kvamm, Kellermenschs Sebastian Wolff og The Floor Is Made Of Lavas Tobias Kippenberger. Sangene på Fremtiden findes hos hende jeg forlod blev oprindeligt skrevet til skrivebordsskuffen midt i en parforholdskrise, men kollegerne fik overtalt Breum til at udgive dem på deres dertil indrettede pladeselskab I Vores Navn. Dén intervention er hermed indstillet til "årets gruppepres". For den tidligere Coolsville- og Breumm-frontmands solodebut er bekendelsesrock i særklasse. Lyrikken på Fremtiden findes hos hende jeg forlod er personlig, men aldrig insulær, når Breum vender hver en sten i et kriseramt parforhold. Som i Sygdom & Medicin, et koncist og mundret farvel til forelskelsen, der aldrig varer ved: "Måske det er en sygdom, måske det' medicin / men jeg savner dig, som om du ikke mere var min." Enklere og smukkere kan dét ikke siges. Tonerne er mindst lige så interessante som ordene. Breums vokal lægges to-tre-fire-dobbelt, mens hans enkle guitar- og klavertemaer danner afsæt for et både intimt og komplekst lydbillede garneret med samplede beats, symfoniske synths og englekor. Coolsville og Breumm var gode bands, især sidstnævnte er vokset i erindringen. Men Fremtiden findes hos hende jeg forlod er lyden af en musiker og sangskriver, der træder endegyldigt i karakter. Et hjerteskærende smukt svendestykke, der fortjener et stort og lydhørt publikum.